REVIEWS ... ELSEWHERE

Beeld – South Africa.  “Sensitive, compelling, oddly funny and painfully beautiful.”

Daily Mail & Guardian – South Africa.  “A paean to love between men and a rousing version of the events leading up to the Easter Rising.” Nov 11, 2001.

Women24.com – South Africa.  “This tender novel plumbs many emotional depths ... a moving and illuminating read.” May 2002.

Jerusalem Post  “What O’Neill reiterates again and again is that love is love, that the real thing ennobles, liberates and redeems irrespective of the label; that love is very literally an aspect of the divine.” Israel, Feb 22, 2002.

Areion Online – Germany.  “With this novel Jamie O’Neill has secured his place in the pantheon of Irish classics, together with Yeats, Joyce and Beckett he is at the very top.”

Panbladet – Denmark. A review in Danish ... only I haven’t a clue what it says.

Beeld

English Translation Gay love and a national revolution. Interesting bedfellows. In this very sensitive, compelling, oddly funny and painfully beautiful parallel story, revolt and sexual awakening go hand in hand in a refreshing way. It is Ireland, 1915, just before the Easter Rising. Jim Mack and Doyler Doyle are 16 and from the other side of the tracks. Their friendship evolves toward a political goal: to go and swim to the rocks and plant a green flag on it. A victory for Ireland. But the end result is more than just a political statement. O’Neill (this is his first novel) takes his time to let the sexual and political climate develop. Sometimes this takes a bit long, but the many pages are not to blame. Every word has been written down with a purpose. Better than Joyce. With thanks to Marianne Gossije, the translator of At Swim into Dutch, for providing this translation. You may click here for Foreign Editions and a page in Dutch.

April 24, 2002. South Africa.
“At Swim, Two Boys deur Jamie O’Neill – en ander boeke.” – Hanlie Gouws.

Gay-liefde en ’n nasionale revolusie. Interessante bedmaats.

In dié uiters sensitiewe, meesleurende, vreemd snaakse en pynlik mooi paralle verhaal werk opstand en seksuele ontwaking op ’n verrassende manier saam.

Dis Ierland, 1915. In die tyd voor die Paasopstande. Jim Mack en Doyler Doyle is 16 en van verskillende kante van die spoorlyn. Hul vriendskap ontwikkel tot ’n politieke doel: swem uit na die rotse en plant ’n groen vlag daarop. 'n Oorwinning vir Ierland. Maar die eindresultaat is meer as net politiek.

O’Neill (dis sy eerste roman) neem sy tyd om die seksuele en politieke klimaat te laat groei en ontwikkel. Dit raak soms n bietjie lank, maar moenie afgesit word deur die baie bladsye nie. Elke woord is met ’n bepaalde doel neergeskryf.

Beter as Joyce.

AREION ONLINE – Das Kulturmagazin im Internet
July 29, 2002. Germany.
“Dublins Vergangenheit, Dublins Seele”

Dieses Buch ist der lang erwartete nächste Schritt der irischen Literatur, der legitime Erbe von all diesen großen und geliebten Namen, von James Joyce über Flann O’Brien und Roddy Doyle bis Frank McCourt, die das Dublin unserer Imagination bevölkert und belebt haben. Wer Irland liebt, wen die irische Geschichte interessiert, wer Dublin liebt und seine Menschen, die sich nie unterkriegen lassen, der sollte unbedingt At Swim, Two Boys lesen, und zwar im englischen Original. Diese Sprache, die gekonnt auf der Grenze von Joyce-artigem Originalton und Allgemeinverständlichkeit balanciert, ohne ein einziges Mal ins Straucheln zu kommen, wird keinen noch so guten Übersetzer Überleben.

Hier haben wir nämlich seit langer, langer Zeit wieder einmal einen Roman, der den Mainstream realistischer, aussagekräftiger und literarisch herausfordernder Erzählkunst bevölkert, der sich in keine engen Genre-Grenzen flÜchten muss, der die Kunst seiner Sprache nicht zugunsten der allgemeinen Lesbarkeit herunterschraubt, der die Kraft seiner politischen Aussage und die Lebendigkeit seiner Figuren und Geschehnisse weder dem populärem Geschmack noch den Erwartungen der nörgelnden professionellen Literaturkritik anpasst – mit dem schönen Ergebnis, dass beide Seiten dieses Buch lieben und sich ihm mit Respekt und Begeisterung gleichermaßen nähern.

Wir befinden uns in den sÜdlichen Vororten von Dublin 1915/16, dem Jahr, das auf den irischen Osteraufstand hinfÜhrt, und wir folgen einer Gruppe von fÜnf eng miteinander verwobenen Hauptpersonen durch ihr Leben zwischen Slum und Herrenhaus, zwischen Gartenparty und Untergrundarmee. Im FrÜhjahr 1915 kommt Leben in die verschlafenen Straßen zwischen Kingstown (heute als Dún Laoghaire bekannt) und Sandycove in der unerwarteten Form eines jungen Priesters, der in seinem Enthusiasmus irischen Nationalismus fÜr eine kurze Zeitspanne gesellschaftsfähig macht, Menschen zusammenwÜrfelt und Hoffnungen der verschiedensten Art weckt, wobei er selbst ein blasser und wenig ausgefÜhrter Charakter bleibt, nicht mehr als der Katalysator, der Personen und Ereignisse des Buches in Bewegung setzt.

Da ist etwa die alte Jungfer Eveline MacMurrough, Tochter eines gefeierten Feniers der vorigen Generation, ihr Neffe Anthony MacMurrough, in England aufgewachsen und im irischen Exil, nachdem er zwei Jahre wegen Sodomie im Zuchthaus eingesessen hat, Mr. Mack, Kramladenbesitzer mit dem Drang zum Höheren, einem nicht ganz astreinen Vokabular und einem extrem schlechten Ortssinn, Mr. Macks Sohn Jim, 16 Jahre, und Doyler, Sohn von Mr. Macks altem Kameraden aus seiner Zeit bei der britischen Armee, aufgewachsen in den Slums und begeisterter Patriot und Sozialist, nicht älter als Jim.

Unterschiedlichste Motive bringen diese fÜnf Personen schließlich als Protagonisten, Zeugen und Opfer mitten in die Osteraufstände 1919. Ihren Wegen durch dieses letzte Jahr halbwegs ziviler Normalität (immerhin ist es die Zeit des ersten Weltkrieges!), ihren Hoffnungen, WÜnschen, ängsten, ihrem Ehrgeiz und ihrer Liebe folgt dieser großartige Roman.

Das Buch sieht sich bewusst in einer postmodernen Nachfolge der irischen Moderne: schon der Titel spielt mit Flann O’Briens fast unlesbarem Klassiker At Swim-Two-Birds, der Ort der Handlung schließt den Martello Tower in Sandycove ein, an dem James Joyce’s Ulysses, der Dublin-Klassiker schlechthin, anfängt, und auch der KleinbÜrger Mr. Mack hat ganz entschieden etwas von Leopold Bloom. Auch die Personen der irischen Geschichte huschen gewissermaßen durch’s Bild: Patrick Pearse hält eine Rede am Grab von Wolfe Tone, James Connolly gibt dem Jung-Sozialisten Doyler einen Job, und selbst bei der Beerdigung von O’Donovan Rossa in Glasnevin im Sommer 1915 sind wir dabei, doch, aus Doylers Augen schauend, so weit hinten in der Menschenmenge, dass wir die berÜhmt-berÜchtigte Rede, wieder von Patrick Pearse, in der er sagte, das Blut der Helden sei der DÜnger, aus dem Nationen wachsen (schon damals nahm das kaum einer ernst, aber es wird immer wieder gerne zitiert) nicht verstehen können. Dass der Leser das weiß, davon geht O’Neill aus, doch es tut dem Roman an sich nicht den geringsten Abbruch, wenn das nicht der Fall ist; es ist nur eine zusätzliche Ebene des LesevergnÜgens, etwa Pearse schon zu erkennen, bevor sein Name fällt. Der Platz im Olymp der irischen Klassiker, ganz da oben mit Yeats, Joyce und Beckett, ist Jamie O’Neill mit diesem Roman auf jeden Fall schon sicher.

PANBLADET
June, 2002. Danmark
Skrøbelig kærlighedshistorie i bredformat. Af Anders S. Mortensen

Sidste forår skabte en forholdsvis ukendt irsk forfatter overskrifter i hele den britiske presse, da rygterne gik om, at han havde modtaget 250.000 £ for rettighederne på hans nyeste roman At Swim, Two Boys – den største sum en irsk forfatter nogen sinde havde modtaget.

Navnet på forfatteren var Jamie O’Neill og det var ikke første gang han skabte sensation i pressen – men det vender vi tilbage til.

Ligesom i musik- og filmbranchen elsker også den litterære verden sine nye superstjerner, især hvis denne kommer fra fattige ikke-litterære kår og her kunne O’Neill også være med.

Den nu 39 årige Jamie O’Neill skrev på det over 600 siders manuskript, over en tiårig periode, da arbejdede som nattevagt på et psykiatrisk hospital i London. Da det sidste punktum var sat, lod O’Neill sin gode ven David Marcus, der også var redaktør på en række irske antologier, læse korrektur på manuskriptet, uden selv at have de store forventninger til dets videre fremtid. Men Marcus læste manuskriptet igennem og fornemmede hurtigt at han stod med en kommende litterær sensation mellem hænderne, han sendte derfor manuskriptet videre til en agent fra et af de store litteratur bureauer Curtis Brown.

Da Jamie O’Neill vendte hjem fra en ferie, kom beskeden så over telefonen på hans arbejde, at rettighederne til hans bog var blevet solgt til det britiske forlag Simon & Schuster, for det historiske beløb af en kvart million pund og at han sandsynligvis kunne se frem til en million ekstra, når rettighederne skulle sælges til udenlandske forlag.

Hermed var den forholdsvis anonyme så tilværelse slut, noget han dog havde fået en forsmag på i en lidt anden sammenhæng, da han kom på forsiden af tabloid avisen Sunday Mirror, efter tv-værten Russel Harty’s død i 1988. Jamie O’Neill havde været den noget ældre Harty’s kæreste, siden han kom til London fra Dublin i starten af 1980’erne, O’Neill undgik dog dengang pressen, selvom den nåede at “oute” ham for hans familie i Irland, der intet kendte til hans homoseksualitet.

Opmærksomheden fortsatte med fornyet styrke, da romanen så udkom i september sidste år i Storbritannien og senere, i marts i år, i USA. Her var det dog selve romanen der var kommet i fokus; At Swim, Two Boys høstede begejstrede anmeldelser stort set over hele linien og Jamie O’Neill blev ikke bare sammenlignet men også ført op på niveau med nogle af Irlands litterære klenodier ikke mindst James Joyce.

En James Joyce, hvis denne havde været homoseksuel, som en anmelder bemærkede. For romanens kærlighedshistorie foregår mellem to drenge.

Handlingen i At Swim Two Boys er henlagt til Dublin i starten af det 20 århundrede, nærmere året op til påsken 1916, hvor irernes mislykkede oprør mod den britiske overmagt, det såkaldte påskeoprør, fandt sted.

Midt i denne historiske nutid, fortælles samtidig historien om kærlighedsforholdet mellem de to drenge; den naive og pligtopfyldende Jim, og den rebelske Doyler.

I deres spirende kærlighed til hinanden mødes de to venner dagligt for at svømme i havet ved Forty Foot-klipperne i udkanten af Dublin. Her laver de en pagt om, at de i påsken 1916 skal svømme ud til Muglin-klipperne fjernt fra kysten og rejse det Irske flag mellem klipperne.

Drengene får kontakt med den rige Mr. MacMurrough, der bor hos sin tante, et af Dublins patriotiske overhoveder. Mr. MacMurrough er blevet en bitter og kynisk mand efter to års hård straffearbejde i England, efter at han blev afsløret som homoseksuel. Han søger at genfinde meningen i sit liv ved med at hjælpe de to drenge med at sætte ord på deres kærlighed.

O’Neill har gjort et stort stykke arbejde i sin research omkring Dublin i starten af det tyvende århundrede, han lader dog ikke sin viden dominere romanen ved at lade historien overlæsse med historiske detaljer, men giver i stedet handlingen en troværdigt univers at bevæge sig i, samtidigt med at de historiske begivenheder spiller en stor rolle i romanens, som dens personers udvikling.

Men At Swim, Two Boys er ingen historisk roman i traditionel forstand. Selve romanens nerve er det smukke, skrøbelige kærlighedsforhold mellem Jim og Doyler og den barske historiske nutid kommer til at stå som en mørk kulisse der truer med at få overtaget, efterhånden som historien skrider fremad og de irske nationalister ruster sig til kampen mod briterne.

Det har helt klart været forfatterens hensigt, at lade Jim og Doylers vej mod voksenlivet og deres opvågnen over for deres gensidige kærlighed, falde sammen med irernes voksende bevidsthed og ulmende oprør. Dette kunne sagtens havde udviklet sig til en klodset omgang romantisk og patriotisk sludder, men O’Neill undgår overlegent alle klicheerne og skaber i stedet et levende person galleri og en forbandet smuk fortælling med både bredde og dybde, man hader at skulle skilles fra efterhånden som de 600 sider lakker mod enden.

Det er ikke nogen tilfældighed at O’Neill bliver sammenlignet med Joyce, ikke alene foregår At Swim, Two Boys i de samme omgivelser som Joyce’s Ulysses, men sproget holder også den samme poetiske leg med ordene. Dialogen er til tider skrevet i et slags fonetisk irsk-engelsk, hvilket kan være noget af en udfordring for selv den mest engelskkyndige danske læser.

Men det er udfordringen værd. At Swim, Two Boys fortjener al den omtale og de lovprisninger den kan slæbe på sin brede ryg, en stor roman af både fysisk og af fortællermæssigt format.

At Swim, Two Boys er blevet solgt til oversættelse i bl.a. Tyskland, Italien og Israel, men Simon & Schuster oplyser, at den ikke er blevet solgt til dansk oversættelse.

top